Mange tror (!), at tro er noget som folk med mindre forstand tager sig af, mens viden er et konkret og objektivt faktum.
Ak ja - de ved (!) ikke bedre. Læs mere om mine tanker om forholdet mellem viden og tro.
Kristeligt dagblad fortæller lørdag d. 22-4-06 om professor Per Pindstrup-Andersens tanker i en fremragende artikel. Det grundlæggende spørgsmål er, hvordan man kan affinde sig med at der hver time dør 600 børn af underernæring. Hvis der styrtede 2 Jumbojets ned hver time udelukkende med børn, ville flyvning formentlig blive forbudt. Men sult er ikke forbudt.
Klik på link'et ovenfor - du kan risikere at skulle betale for artiklen, men det er pengene værd.
Syndefaldet starter med disse ord: "Mon Gud har sagt ....". Hermed udfordres Guds ord og dermed Guds magt. Har Gud magt til at sige: du må eller må ikke - du skal eller skal ikke. Syndefaldet er dermed en udfordring af Guds magt over mennesker. Denne udfordring har fortsat lige siden i menneskeslægten, og udfolder sig ikke blot i forhold til Gud, men i forhold til alt og alle i form af magtspil. Disse magtspil foregår i familien, i byen, i skolen, på arbejdet, i organisationen, i kirken, i staten, mellem stater og meget mere. Det er forskellige måder at manipulere sine medmennesker på: Ved ord, visdom, propaganda, vold, svaghed, insinuationer, ambition osv. Da alle mennesker er interesseret i at have magten, er der tale om en stadig kamp - vekslende fra balancerede former til den ultimative ubalance: krig. Der er tale om en stadig strøm af magtspil og forhandlinger.
Dette er ikke en sørgeberetning over menneskets ultimative ondskab, men blot en realistisk beskrivelse af menneskets fundamentale livsbetingelser. I moderne termer er mennesket et resultat af netværket af genetik, opdragelse, samfundets normer, ny og gammel kultur, mennesker der var til at stole på og dem der svigtede, løfter der holdt og løfter der ikke holdt - både fra medmennesker og personen selv, samvittighed og erfaring, sygdom og sundhed osv.
I disse 2 perspektiver - syndefaldsberetningen og netværksresultatet - har mennesket således en stærkt begrænset fri vilje. Den er indlejret i magt og netværkets begrænsninger og præges af de allerede nedlagte mønstre at tænke og reagere på.
Det kalder Luther for arvesynden. Ikke som en fordømmelse, men blot som en tør konstatering af, at det hele tiden er til stede. Men også at Gud i Jesus Kristus har gjort op med disse magtspil ved et genialt modtræk: soning og tilgivelse.
Det kan da ikke være rigtigt at vi lader asylansøgere gå til på vores asylcentre. Og indvandrere der ikke forstår det samfund, de er landet i. Læs mit forslag til at vi bruger ventetiden godt for asylansøgere og sikrer integration af indvandrere.
Det fremhæves ofte at Danmark trænger til at der kommer konkurrence i sundhedsvæsenet. Det fremgår at så vil væsenet blive mere effektivt. Ligesom i USA. Der er konkurrence og effektivitet og højere priser på sundhedsydelser. Men de enkelte behandlingers udgifter er billigere. For nogle patientgrupper ser det ud til at denne form for effektivitet stiger til uanede højder. Man er nemlig blevet istand til at forkorte indlæggelsen for disse patienter på de private sygehuse. Det kan man læse mere om i "A systematic review and meta-analysis of studies comparing mortality rates of private for-profit and private not-for-profit hospitals", Devereaux,P.J et al, Canadian Medical Association Journal, 28-05-2002, 166:11:1399. Her påvises at liggetiden-i-live er kortere for patienter på for-profit hospitaler, mens overlevelsen er bedre i not-for-profit hospitaler. Jeg er ikke helt sikker på at selv den mest liberale vil bryde sig om det hvis det er hans/hendes eget barn der er tale om.
Men det andet spørgemål er, om der er konkurrence i det danske sygehusvæsen. Det er der. Konkurrencen har hidtil ikke været på penge, men på viden. At skabe og vedligeholde viden. Dvs kerneydelsen er konkurrencepunktet. Det er måske grunden til at danske sygehuse kan drives med gode resultater på trods af at det er relativt billigt. Og med tilfredse patienter.
© MS 2004-04
Men det andet spørgemål er, om der er konkurrence i det danske sygehusvæsen. Det er der. Konkurrencen har hidtil ikke været på penge, men på viden. At skabe og vedligeholde viden. Dvs kerneydelsen er konkurrencepunktet. Det er måske grunden til at danske sygehuse kan drives med gode resultater på trods af at det er relativt billigt. Og med tilfredse patienter.
© MS 2004-04
Underkategorier
Tanker - Religion
Her kan du læse lidt af Martins sære tanker
