Syndefaldet starter med disse ord: "Mon Gud har sagt ....". Hermed udfordres Guds ord og dermed Guds magt. Har Gud magt til at sige: du må eller må ikke - du skal eller skal ikke. Syndefaldet er dermed en udfordring af Guds magt over mennesker. Denne udfordring har fortsat lige siden i menneskeslægten, og udfolder sig ikke blot i forhold til Gud, men i forhold til alt og alle i form af magtspil. Disse magtspil foregår i familien, i byen, i skolen, på arbejdet, i organisationen, i kirken, i staten, mellem stater og meget mere. Det er forskellige måder at manipulere sine medmennesker på: Ved ord, visdom, propaganda, vold, svaghed, insinuationer, ambition osv. Da alle mennesker er interesseret i at have magten, er der tale om en stadig kamp - vekslende fra balancerede former til den ultimative ubalance: krig. Der er tale om en stadig strøm af magtspil og forhandlinger.
Dette er ikke en sørgeberetning over menneskets ultimative ondskab, men blot en realistisk beskrivelse af menneskets fundamentale livsbetingelser. I moderne termer er mennesket et resultat af netværket af genetik, opdragelse, samfundets normer, ny og gammel kultur, mennesker der var til at stole på og dem der svigtede, løfter der holdt og løfter der ikke holdt - både fra medmennesker og personen selv, samvittighed og erfaring, sygdom og sundhed osv.
I disse 2 perspektiver - syndefaldsberetningen og netværksresultatet - har mennesket således en stærkt begrænset fri vilje. Den er indlejret i magt og netværkets begrænsninger og præges af de allerede nedlagte mønstre at tænke og reagere på.
Det kalder Luther for arvesynden. Ikke som en fordømmelse, men blot som en tør konstatering af, at det hele tiden er til stede. Men også at Gud i Jesus Kristus har gjort op med disse magtspil ved et genialt modtræk: soning og tilgivelse.
De følgende citater er hentet fra de danske luthersider
Syndefald
Alle, som siger, at menneskets natur fortsat er ufordærvet efter faldet, filosoferer på ugudelig vis og i strid med teologien. På samme måde også med dem som siger at mennesket, når det gør det som står op til det, kan fortjene Guds nåde og livet.
WA 39 I. 176 (Teserne om retfærdiggørelsen, 1538)
Se også: Arvesynd 25; Falde i synd 76; Frafald
Arvesynd
Vi er ikke syndere, fordi vi begår snart den ene, snart den anden synd, men synden begås af os, fordi vi allerede på forhånd er syndere. Det betyder: Et dårligt træ og en dårlig sæd kan kun frembringe dårlig frugt. Fra en dårlig rod kan der ikke vokse noget andet op end et dårligt træ.
WA 40 II. 380 (Salme 51, 1532/38)
Arvesynden er ikke bare mangel på den oprindelige retfærdighed, men den er en medfødt ondskab, som gør os skyldige til den evige død og også forbliver i os efter dåben og står Guds lov og Helligånden imod.
WA 39 I. 116 (Teserne om retfærdiggørelsen, 1538)
