Det virker stødende, at en gud kan finde på at kræve et så stort offer, som Gud krævede af Abraham: hans søn, Isak. Hvilken grusom tanke. Hvad er det der får Gud til den slags ? Men pointen er nærmere, at vi mennesker i mange situationer gerne giver et sådant, alt for stort, offer.
I krigstider kræver staten af mødre og fædre at de ofrer deres sønner for sager der mildest talt er tvivlsomme. Ihvertfald må en af siderne have en tvivlsom sag. Men vi sender gladeligt vore børn ud på slag(te)marken. Og ofte til ingen nytte.
Og i vore moderne dage ofrer vi gerne mange børn på trafikkens alter. Vi finder os gladeligt i at trafikal frihed også indebærer, at vi har frihed til at slå ihjel, og mødre og fædre stiller gerne deres børn til rådighed for gudens krav om offer. Trafikguden siger: "Jeg vil give jer frihed, uafhængighed og hastighed mod at I giver mig næsten 400 danske mennesker som dødsoffer om året. Jeg ønsker, at mange af disse skal være børn".
Gud viser Abraham, at dette offer ønsker Han ikke fra mennesker. Det er andre guder der ønsker det: Abrahams naboers guder, den voldelige stat og de egoistiske forældres ønske om frihed, uafhængighed og hastighed. Men ikke Abrahams Gud.
Gud har tværtimod selv bragt offeret, der blancerer krav om retfærdighed og nåde: Johs 3:16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
© MS 2003-12

 

---

 

Mennesket er fanget i en cirkel af viden-uvidenhed, også afvekslende mellem bevidst og ubevidst.
Det betænkelige er at eksperten har nået et så højt stade af ubevidst (rutiniseret) viden at ny teknologi eller et nyt paradigme kan betyde en pludselig overgang til ubevidst uvidende. Kig på Chaizes kompetencesyklus for at se mere.
For 2000 år siden udtrykte Paulus det sådan (1 Kor 13,8 - 1 Kor 13,13): 
v8 Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. v9 For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, v10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. v11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. v12 Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.
v13 Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.
© MS 2005-03

Biskoperne har givet begrebet kirkebøsse en ny betydning.
© MS 2005-01

I bibeloversættelsen af 1948 kan man i matt 19:11-12 læse: ".. og der er gildinger, som har gildet sig selv for Himmerigets skyld". Det har nok været svært for folk at forstå tidligere, men i lyset af at gildet betyder kastreret, bliver det i folkekirken klart, at det er en nødvendighed for mænd der ønsker at synge med på salmerne.
Vi kiggede "Jul i nødebo præstegård" i juletiden. Der optræder en organist der kan slå ethvert sangtalent og enhver sanglyst ihjel. Hans problem er at konen trykker ham. Men en dag får han drukket nogle øl før gudstjenesten, hvorefter det bare kører for ham, alle er glade og synger med. Nu lyder det godt- ægte dansk.
Mange danske organister søger åbenbart at efterligne den organist før ølstimuleringen, ved at tilrettelægge salmesangen i et så højt toneleje at ingen uden specialskoling kan synge med. Hermed lykkes det at ødelægge salmesangen i den danske folkekirke og glæden ved sangen med. Organisten behøver ikke at drikke som i Nødebo - blot kan tonelejet sættes et par toner ned og alle kan være med uden at skulle foretage drastiske legemsændringer.
Så kunne der måske også blive lidt flere børn i kirken !
© MS 2005-01