Det virker stødende, at en gud kan finde på at kræve et så stort offer, som Gud krævede af Abraham: hans søn, Isak. Hvilken grusom tanke. Hvad er det der får Gud til den slags ? Men pointen er nærmere, at vi mennesker i mange situationer gerne giver et sådant, alt for stort, offer.
I krigstider kræver staten af mødre og fædre at de ofrer deres sønner for sager der mildest talt er tvivlsomme. Ihvertfald må en af siderne have en tvivlsom sag. Men vi sender gladeligt vore børn ud på slag(te)marken. Og ofte til ingen nytte.
Og i vore moderne dage ofrer vi gerne mange børn på trafikkens alter. Vi finder os gladeligt i at trafikal frihed også indebærer, at vi har frihed til at slå ihjel, og mødre og fædre stiller gerne deres børn til rådighed for gudens krav om offer. Trafikguden siger: "Jeg vil give jer frihed, uafhængighed og hastighed mod at I giver mig næsten 400 danske mennesker som dødsoffer om året. Jeg ønsker, at mange af disse skal være børn".
Gud viser Abraham, at dette offer ønsker Han ikke fra mennesker. Det er andre guder der ønsker det: Abrahams naboers guder, den voldelige stat og de egoistiske forældres ønske om frihed, uafhængighed og hastighed. Men ikke Abrahams Gud.
Gud har tværtimod selv bragt offeret, der blancerer krav om retfærdighed og nåde: Johs 3:16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
© MS 2003-12
I krigstider kræver staten af mødre og fædre at de ofrer deres sønner for sager der mildest talt er tvivlsomme. Ihvertfald må en af siderne have en tvivlsom sag. Men vi sender gladeligt vore børn ud på slag(te)marken. Og ofte til ingen nytte.
Og i vore moderne dage ofrer vi gerne mange børn på trafikkens alter. Vi finder os gladeligt i at trafikal frihed også indebærer, at vi har frihed til at slå ihjel, og mødre og fædre stiller gerne deres børn til rådighed for gudens krav om offer. Trafikguden siger: "Jeg vil give jer frihed, uafhængighed og hastighed mod at I giver mig næsten 400 danske mennesker som dødsoffer om året. Jeg ønsker, at mange af disse skal være børn".
Gud viser Abraham, at dette offer ønsker Han ikke fra mennesker. Det er andre guder der ønsker det: Abrahams naboers guder, den voldelige stat og de egoistiske forældres ønske om frihed, uafhængighed og hastighed. Men ikke Abrahams Gud.
Gud har tværtimod selv bragt offeret, der blancerer krav om retfærdighed og nåde: Johs 3:16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
© MS 2003-12
Teksten om Abraham og Isak
v1 Senere skete det, at Gud satte Abraham på prøve. Han sagde: »Abraham!« og da Abraham svarede ja, v2 sagde han: »Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet. Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver dig besked om.« v3 Tidligt næste morgen sadlede Abraham sit æsel og tog sine to karle og sin søn Isak med. Da han havde kløvet offerbrændet, begav han sig på vej til det sted, Gud havde givet ham besked om.
v4 To dage efter fik Abraham øje på stedet i det fjerne, v5 og han sagde til karlene: »Bliv her med æslet, mens jeg og drengen går derhen for at tilbede; så kommer vi tilbage til jer.« v6 Abraham tog offerbrændet og lagde det på sin søn Isak. Selv tog han ilden og kniven, og så gik de to sammen. v7 Isak sagde til sin far Abraham: »Far!« Abraham svarede: »Ja, min dreng!« Isak sagde: »Vi har ilden og brændet, men hvor er offerlammet?« v8 Abraham svarede: »Gud vil selv udse sig et offerlam, min dreng.« Og så gik de to sammen.
v9 Da de kom til det sted, Gud havde givet ham besked om, byggede Abraham et alter og lagde brændet til rette; han bandt sin søn Isak og lagde ham oven på brændet på alteret. v10 Så rakte Abraham hånden ud og tog kniven for at slagte sin søn. v11 Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: »Abraham, Abraham!« Han svarede ja, v12 og englen sagde: »Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn.«
v13 Da Abraham så op, fik han øje på en vædder, som hang fast med hornene i det tætte krat bagved. Abraham gik hen og tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for sin søn. v14 Abraham gav dette sted navnet: »Herren ser«. I dag kaldes det: »Bjerget, hvor Herren viser sig.«
v15 Herrens engel råbte igen til Abraham fra himlen: v16 »Jeg sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din eneste søn, v17 vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte. v18 Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig.«
1 Mos 22,1 - 1 Mos 22,18
v4 To dage efter fik Abraham øje på stedet i det fjerne, v5 og han sagde til karlene: »Bliv her med æslet, mens jeg og drengen går derhen for at tilbede; så kommer vi tilbage til jer.« v6 Abraham tog offerbrændet og lagde det på sin søn Isak. Selv tog han ilden og kniven, og så gik de to sammen. v7 Isak sagde til sin far Abraham: »Far!« Abraham svarede: »Ja, min dreng!« Isak sagde: »Vi har ilden og brændet, men hvor er offerlammet?« v8 Abraham svarede: »Gud vil selv udse sig et offerlam, min dreng.« Og så gik de to sammen.
v9 Da de kom til det sted, Gud havde givet ham besked om, byggede Abraham et alter og lagde brændet til rette; han bandt sin søn Isak og lagde ham oven på brændet på alteret. v10 Så rakte Abraham hånden ud og tog kniven for at slagte sin søn. v11 Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: »Abraham, Abraham!« Han svarede ja, v12 og englen sagde: »Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn.«
v13 Da Abraham så op, fik han øje på en vædder, som hang fast med hornene i det tætte krat bagved. Abraham gik hen og tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for sin søn. v14 Abraham gav dette sted navnet: »Herren ser«. I dag kaldes det: »Bjerget, hvor Herren viser sig.«
v15 Herrens engel råbte igen til Abraham fra himlen: v16 »Jeg sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din eneste søn, v17 vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte. v18 Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig.«
1 Mos 22,1 - 1 Mos 22,18
