Stammeopbygning

Gode ledere er oftest i stand til at opbygge sin organisations identitet og selvfølelse. Det betyder at organisationen får en klar fornemmelse af hvad der er inde i forhold til hvad der er ude. Omverdenen afsondres i et os-de andre. Det giver følelse af at tilhøre "familien" eller "stammen" og letter at arbejde mod de samme mål og løfte opgaver i fællesskab. Klart vigtige egenskaber for en målrettet og effektiv organisation.
Faren er at der opbygges et billede af at "os" er gode og "de andre" er onde. Organisationen bliver elitær og sig selv nok. Og ligger måske i udmarvende fejder i forhold til omverdenen. OG bliver blinde overfor nye tendenser som bør undersøges og opbygges kompetencer indenfor.
Jeg har forstået at de grønlandske bygder havde tradition for at afholde sports-lege mellem bygderne hvor man rejste til, samledes og havde dagevis fællesskab om begivenheden. De fleste rejste til og når man skulle hjem, blev nogle af pigerne, og man havde nogle "nye" med hjem. Det sikrede mod indavl og havde en anden bieffekt. Det er kendt fra andre samfund at stammer har ligget i krig indbyrdes i slægtslange fejder. Dette har tiltider truet stammernes eksistens. Mig bekendt har sådanne krige og fejder være noget sjældne imellem de grønlandske bygder. De geniale grønlændere har formentlig opbygget en mekanisme der sikrede mod disse fejder:
- "skat jeg smutter lige op med de andre og slår Jens ihjel fordi han er en dum stodder !"
- "det gør du ikke ! Det er min fætter som jeg havde det rigtig sjovt med da jeg var lille. Hvis du gør det bliver du lagt på is i 3 måneder !"
Se det var alvorligt - 3 måneder på is - især alvorligt på Grønland. Måske havde Grønlænderne en mekanisme der sikrer fred i en verden der er barsk nok i sig selv.
På samme måde må den dygtige leder sikre stammefølelsen, men der må etableres mekanismer for at sikre mod bivirkningen af en stærk identitetsfølelse.
Disse mekanismer er at sikre mødet med andre organisationer og mobilitet i arbejdsstyrken, så der er en passende udskiftning og rekruttering i forhold til de andre organisationer.

For den udenforstående

For den der gerne vil samarbejde med den gode "stamme"prægede organisation er det vigtigt at finde ud af hvordan man "hacker" sig ind på organisationen. Det kræver at man får indsigt i stammens kommunikationskode og lærer at benytte sig af den. For at kunne opnå det, vil det være nødvendigt at være tilstede og blive set og hørt.
Det betyder for kontaktpersoner i en afdeling, der har ansvaret for at hjælpe andre afdelinger, at der afses tid til jævnlige møder og kontakter. Dermed sikres at tilstedeværet gør "stammen" fortrolig med udseende og kommunikation. Herved accepteres den fremmede lettere som værende een af stammen.
 
© MS 2006-03-18 (dog præsenteret og fortalt for medarbejdere i ca 1 år. Har især været brugbart for en medarbejder, der kom i stærk modvind i forhold til en afdeling, han skulle servicere som specialist.)

Log på

Om mig

Jeg er Martin S

Kontakt mig her - når jeg finder ud af at lægge en formular.

Facebook feeds

Lidt om tid

Jeg er også med i Ældresagens IT-support

Bunden er nået

Her !

Jeg tester lige ny skabelon

Det kan blive skrækkeligt

Tilfældigt billede

Billeder

 

skov og --