Hjemme

Til morgen så jeg en enlig gås siddende på isen på Emdrup sø. Ellers var der kun måger og intet frit vand. Gåsen er formentlig en enlig svale (gås) der er sendt i forvejen for at afklare situationen. Jeg er sikker på at jeg så den tale i sin mobiltelefon, så gutterne ved om de skal komme.

Og ganske rigtigt. Da jeg skulle hjem var der masser af gæs i parken. Så det må være rigtigt at den havde adviseret dem via sin mobil. Og så var der ænder samt en enlig svane. De sidste roede rundt i den lille å, der fører ind til søen. Dvs nu er der ogsåområder fri for is.

Jeg undrer mig over hvordan de får det kommunikeret så hurtigt til kollegerne.

Eller måske overvintrer de under isen. Det forklarer, hvorfor de er så hurtigt fremme.

Jeg blev påmindet et ordsprog: "Tiden er den bedste læremester - den slår desværre blot sine elever ihjel".

På samme måde er det med sundhedspersonalet som med princesser: de skal gå så grueligt meget igennem før de kan få deres prins og nå deres lykkes mål. Desværre er sundhedspersonalet blevet oldinge når det sker. Det kan få nogle af klinikerne til at skifte levevej til princesser - her er prognosen bedre.