Hjemme

Det var tankevækkende i går at se Henrik Nordbrandt mfl. i DR nyhederne, der gjorde opmærsom på at religionen havde for stor plads i det offentlige rum. Religiøse bør ikke have lov til at skulle have så stor medieplads, da det er en privatsag. Mærkeligt at være vidne til Henrik Nordbrandt mfl. blinde punkt: at de ikke kan se, at det som de gerne vil begrænse hos andre, gør de gladelig selv brug af.

I det følgende mine tanker om ateisme og konsekvenserne af et samfund uden Gud. 

If everyone is thinking alike, then somebody isn‘t thinking.

General George S. Patton

Brødrene Langballe og Krarup har givet udtryk for at kirkens præster ikke skal politisere. Egentlig er jeg enig med dem - de er de værste til at tage kristendom som gidsel i deres politiske anskuelser.

Det er åbenbart OK.

Så er der nogle præster, der har fundet ud af, at der er Irakiske asylansøgere, der behandles dårligt, fordi de ikke vil hjemsendes til et land i opløsning, og hvor der er flere civile, der dør dagligt, end da diktator Saddam sad ved magten. Præsterne giver udtryk for, at det ikke kan være i orden at behandle mennesker på en måde, der åbenbart presser dem i en situation, hvor en overvældende frygt allerede har sat dem under maksimalt pres.

Det er muligt, at kirken ikke skal tage sig af den slags sager. Kirken har tit været kritiseret, når den sagde fra overfor undertrykkelse, nød og menneskelig fornedrelse. Den tyske kirke kritiserede medlemmer, der sagde fra overfor nazisternes handlinger, og den officielle russiske kirke kritiserede medlemmer, der sagde fra overfor kommunisternes handlinger.  

Og nu kritiseres medlemmer og præster i folkekirken for at sige fra overfor handlinger, som FNs flygtningehøjkomissariat tager afstand fra. Kirken må ikke sige fra, da det er politiseren.

Men kirken politiseres først, når den ikke må udtale sig om uretfærdighed og mennesker i nød. Saa ophører den med at være folke(ts)kirke og bliver magthavernes kirke - uanset højre og venstre.

Det er med en vis undren, at man vågner op en morgen og må konstatere, at hovedhistorien i morgenens radioavis er, at de nye sygetransport-helikoptere ikke kan flyve i mørke. Hovedhistorien bæres ikke af en ekspert på området, men af en konservativ politiker, Helle Sjelle. Der er nok kød på historien, men ikke på at Helle Sjelle interesserer sig for historien. Hun kan blot udtale de kloge (men ikke særlig dybsindige ord): "Folk bliver jo ikke kun syge om dagen". Det kunne man nok have fået en skoleelev i 3. klasse til at sige.

Spørgsmålet rejser sig: Hvorfor nu Helle Sjelle ?

Det bedste svar er nok: Fordi hun tror, at det staves: Hellekopter.

Jeg siger: "Nu må Bent B gribe ind mod partiets manglende evne til retstavning !"