Det var tankevækkende i går at se Henrik Nordbrandt mfl. i DR nyhederne, der gjorde opmærsom på at religionen havde for stor plads i det offentlige rum. Religiøse bør ikke have lov til at skulle have så stor medieplads, da det er en privatsag. Mærkeligt at være vidne til Henrik Nordbrandt mfl. blinde punkt: at de ikke kan se, at det som de gerne vil begrænse hos andre, gør de gladelig selv brug af.
I det følgende mine tanker om ateisme og konsekvenserne af et samfund uden Gud. 

 
Det spændende var at se en mimik og udtryksmåde hos Henrik Nordbrandt, som jeg opfatter som fanatisk og forkyndende. Det virker somom, der er en kampagne i gang for at fremme en gammel, men aktuelt ikke fremtrædende religion: Ateismen. Det ser ud til at være kulmineret i en ateistisk konference: Gudløs. Denne religion har i mange år haft lidt trange kår, efter at en af de store bevægelser indenfor ateismen kollapsede. Jeg tænker selvsagt på kommunismen.
Ateismen er for mig at se en religion. Til forskel fra agnostikere, tror ateister. De tror på, at der ikke findes en gud og bruger tid på at udbrede dette synspunkt. Der findes et ateistisk trossamfund, ateistisk selskab, som aktivt beskæftiger sig med ateisme, og derved behandler det, som andre troende behandler deres religion. Ateister er således evangeliserende og søger at udbrede deres tro på, at der ikke findes en Gud.
De moderne ateister vil have begrænsninger i anderledes troendes mulighed for at kunne ytre sig. Det skal jo nok begrænse yderliggående religiøse - eller får det dem til at blive mere fanatiske ? Snarere det sidste.
Det forunderlige er, at troen på at samfundets befrielse for tro skulle løse alle mulige konflikter. Der henvises til religionskrige, religioners undertrykkelse af anderledes troende og rabiate yderliggående tros-retninger. Hvis blot der ikke var tro, ville man kunne basere sig på den objektive fornuft og viden. Det mærkelige er at også rationelle mennesker bliver uenige - endda i voldsom grad. Konflikterne mellem Sovietunionen og Kina var et godt eksempel.
Tilsyneladende er det også glemt at disse store kommunistisk, ateistiske regimer netop har opført sig som ægte ateister: troende på at der ikke er en gud og undertrykkelse af anderledes troendes mulighed for tros-ytringer. Disse regimer har i verdenshistorisk perspektiv haft den absolutte rekord i ombringelse af anderledes troende. Selv Hitlers udryddelse af jøder var småting.
Det, jeg aktuelt synes er skræmmende, var Henrik Nordbrandts tilsyneladende voldsomme fanatisme. Jeg frygter, at hvis han fik mulighed for det, ville han indføre tilstande, der minder om de omtalte totalitære staters. Begrænsning i ytringsfrihed er en god start på dette.
Min konklusion: Ateisme er en acceptabel tro, men fri os for yderliggående rabiate ateister.

Log på

Om mig

Jeg er Martin S

Kontakt mig her - når jeg finder ud af at lægge en formular.

Facebook feeds

Lidt om tid

Jeg er også med i Ældresagens IT-support

Bunden er nået

Her !

Jeg tester lige ny skabelon

Det kan blive skrækkeligt

Tilfældigt billede

Billeder

 

skov og --