Det fremhæves ofte at konkurrence er det eneste, der kan få mennesker til at arbejde godt. Implicit ligger i det at der er tale om konkurrence mellem mennesker eller organisationer - om penge - men er det den eneste mulighed ?
Det er nok ubetvivleligt at konkurrence er en ansporing for mange om at yde sit bedste - men for og til hvad.
Der tendens i mange af livets forhold til, at når penge kommer ind som incitament, så optræder der uventede effekter. Eller snarere: man kan forvente at målet for personen er at indtjene penge fremfor at levere varen, hvis der skulle opstå en mulighed for valg. Det er set i mange forhold, hvor etik og indtjening kommer i konflikt. Det sker ofte at kravet om indtjening vinder.
Et par eksempler:
- medicinalindustrien, der opdager slemme bivirkninger af deres produkter, men som undlader at offentliggøre resultaterne, da det kan skade salget,
- varianten i medicinsk forskning, som ikke publiceres, når resultater ikke bekræfter, at produktet har de anpriste effekter,
- endnu en variant, hvor medicinalfirmaer lægger vægt på de undersøgelser, der har positive resultater i forhold til deres produkt og negligerer undersøgelser med negativt resultat
- fødevarevirksomheder der snyder lidt med datomærkningen for at kunne afsætte forældet føde til intetanende forbrugere.
Mange eksempler kan ses i andre sektorer som politik, trafik, religiøse virksomheder mm. Især vil målsøgningen have tendens til at være dysfunktionel, hvis der er afstukket mål fra starten, som ikke er udtømmende. Det sker i tilfælde, hvor viden fra starten om det endelige mål ikke er tilstrækkelig, fordi processen afklarer målet undervejs.
Men for mig at se er der andre konkurrenceformer der er mere effektive og hensigtsmæssige. Mest fordi de forfølger det mål som opgaven lyder på.
Eksempler herpå:
- Ethos, sagen helliger målet
- Egenkonkurrence, en person konkurrerer for selv at blive bedre
- Viden, kappestriden står med at blive den første
Disse konkurrenceformer har en større tendens til at ville bevæge sig mod et mål, som har brug for at justeres undervejs. Deres belønningsstruktur går mere i retning af at gøre det rigtige istedetfor at opfylde en inkomplet kontrakt. Men de besidder også den fejl at de ikke opfylder de behov som optællende mennesker har for at kunne dokumentere med tal istedetfor at kunne skønne med fornuft.
