Det er blevet helt klart for mig at der allerede foregår en udbredt biologisk krigsførelse som Hr. Bush helt har overset. Overalt i naturen er der små organismer der med stor intelligens angriber sit offer og snylter på det eller gør det til sin lydige vasal. Tænk blot på hvordan hundegalskab angriber sit offer og bemægtiger sig et center i hjernen der gør at offeret bider andre potentielle ofre - og derved sikrer hundegalskabsvirussen's videre udbredelse. Men også den passive men effektive overførsel af bakterier som det sker med borrelia gennem skovflåten. Og influenzavirussen der spredes ved nys - forårsaget af virus. Det virker intelligent. Måske står Osama Bin Laden bag det hele. Mon ikke Bush burde gøre en større bekempelsesindsats her ? Man kunne forestille sig at han udryddede alle potentielle bærere af skadelige bakterier, vira eller parasitter.
© MS 2004-07
© MS 2004-07