Hvad jeg så ved lejlighed burde tage op, er om (eller hvordan) tro i dagligdagen er det samme som tro i Kristendommen. Eller snarere - ligheder og forskelle. Jeg kunne som et foreløbigt postulat forestille mig at ligheden er, at det er de samme psykologiske mekanismer, der huserer, når der er tale om tro i psykologisk forstand (tro er tillid til ting man ikke ser), men at der et tale om forskel, når man ser på oprindelse af tro, hvor den kristne position (måske lidt overudlagt af mig) er, at tro er noget, vi får fra Gud. Måske er der også her en adskillelse fra andre religioner, der mener at tro er noget, der kommer ved solidt arbejde med religionen.