Johannes kom til graven og så og troede. Hvad var det, som fik ham til at tro ? Tryk på læs mere for min tanker om Johannes' tro.
Udgangspunktet er Johannes' øjenvidneberetning fra Johannes Evangeliet 20:
"Simon Peter, som fulgte efter ham, nåede nu også frem; han går lige ind i graven og ser linnedklæderne ligge der v7 og klædet, som Jesus havde haft over hovedet; det lå ikke sammen med linnedklæderne, men rullet sammen på et sted for sig selv. v8 Da gik også den anden discipel derind, han som var kommet først til graven, og han så og troede. v9 Indtil da havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om, at han skulle opstå fra de døde. v10 Disciplene gik så hjem igen."
Det, som gør passagen lidt morsom er, at den hurtige (Johannes) ikke går ind i graven, men står udenfor, indtil den langsomme (Johs: ha, jeg nåede her før dig !) er nået frem (Johs: Jeg må hellere vente og lade Peter gå ind - det kan jo være farligt inde i graven). Peter går ind og kigger, men forstår ikke rigtig. Johannes går ind og kigger og ser linnedklæderne ligge uordentligt, mens hovedklædet ligger rullet sammen. Hvad er det i denne sammenhæng, der får Johannes til at tro ?
Hvis det er det, at graven er tom, hvorfor tror Peter da ikke ? Er det placeringen af klæderne ?
Det mener Ken Needham, som på et møde i Grønnevang Kirke fortalte at tømrere i datidens palæstina havde brug for afkøling, når de stod og arbejdede hårdt og svedte meget. De havde så en krukke stående med en klud i, som de tørrede sveden af med og kølede hovedet. Ved dagens slutning, tog tømreren sin klud, vred den op og lagde den på en bestemt måde, som signalerede: nu er dagens arbejde gjort. Det var en slags signatur, hvor hver tømrer havde sin måde at lægge klædet sammen på. Det havde Jesus lært af Josef, og Ken mener at diciplene havde set Jesus lægge sit tørklæde sammen på den måde hver dag.
For Peter var det åbenbart ikke så klart at det var det tegn Jesus havde lagt, men Johannes der havde stået og set op i Jesu ansigt, da han hang på korset, forstod det. Det var Jesu tegn til dem: Arbejdet er gjort færdigt. Opstandelsen markerede slutningen på den opgave, der bestod i at undervise menneskene, lide for dem og sejre over døden.
