En dag et stykke ude i  fremtiden: Anders Fogh er død, og ankommer til paradiset, hvor han bliver mødt  af Sct. Peter.
Sct. Peter så lidt forlegen  ud. "Øhm, velkommen", får han omsider fremstammet. "Tak!" sagde Anders, "jeg  tænkte nok at jeg ville ende her!" "Mjah," sagde Sct. Peter, "du  har jo i det store hele opført dig meget anstændigt... og i betragtning af din  barndom, og så videre, så bestemte vi, at vi gerne ville have din sjæl her.  Men... forstår du, vi har ikke så meget erfaring med fremtrædende  venstremænd..." "Ja, ja, fint," sagde Anders,  "luk mig nu bare ind!" "Jamen, ser du," sagde Sct.  Peter, "der var lidt konkurrence om at få fat på dig. Faktisk blev vi nødt til  at lave en lille aftale med djævelen..." "Aftale?!" udbrød  Anders, nu synligt rystet. "Det er ikke så slemt", sagde  Sct. Peter, "men han mente han havde de fleste af dine venner alligevel. Så vi  har aftalt at du får lov til at tilbringe ét døgn i helvede, og ét i himmelen.  Så må du selv vælge, hvor du vil være resten af evigheden."
Anders protesterede lidt, men  aftalen var allerede på plads. Så Sct. Peter viste ham vej til en elevator; de  sagde farvel, og på gensyn om fireogtyve timer, og Anders trykkede på "Helvede".  Han kørte nedad i meget lang tid, og endte så foran en stor sort port. Da han  ringede på gik døren øjeblikkeligt op, og djævelen selv modtog  ham.
"Anders! Gamle ven! Kom  indenfor!" brølede satan, og hev Anders ind af døren. Her stod han så, på en  gigantisk overdækket golfbane. En masse af hans gamle regeringskammerater gik  rundt og spillede golf. Banen var perfekt. Det var varmt, men der var fyldt med  små let-påklædte djævledrenge, som serverede kølige drinks. Anders spillede hele  dagen, og om aftenen havde Brixtofte, der var død kort tid forinden, forberedt  en kæmpe buffet med den bedste vin og udsøgte lækkerier. Inden Anders vidste af  det, var det første døgn gået, og en lille djævel viste ham atter vej til  elevatoren.
Da Anders kom ind i himmelen,  var han meget eftertænksom, men også her blev han varmt velkommet. Han blev  klædt i englegevanter og fik udleveret en harpe. Resten af dagen spadserede han  fra sky til sky, hørte fuglene synge og spiste friske frugter ad libitum. Senere  fik han en lidt mavepine af al den frugt, og på en sky nær ved sad Lykketoft og  Nyrup og harpe-jammede for anden time i træk. Snart dukkede Sct. Peter op.
"Nå, nu har du haft et døgn  hvert sted", sagde ærkeengelen, "har du truffet dit valg?" "Hmmm..." sagde Anders, "jeg  havde aldrig troet at jeg skulle sige det, men måske hører jeg trods alt til i  helvede. Det er nok det bedste sted for mig."
Sct  Peter var målløs og forsøgte at omvende Anders, men han var fast besluttet. Så  endnu engang blev han fulgt til elevatoren, og de tog afsked. Også denne gang  lukkede djævelen selv op, da Anders ringede på, og hev ham energisk ind af  porten. Anders så sig om i det brændende, svovlstinkende inferno, hvor hans  gamle venner vred sig i smerte.
"Men..." sagde  han, "men... men, hvor er golfbanen? Hvor er de kolde drinks?" "Ah!" sagde djævelen, "ser du,  i går førte vi valgkamp! I dag har du stemt på os!"

Log på

Om mig

Jeg er Martin S

Kontakt mig her - når jeg finder ud af at lægge en formular.

Facebook feeds

Lidt om tid

Jeg er også med i Ældresagens IT-support

Bunden er nået

Her !

Jeg tester lige ny skabelon

Det kan blive skrækkeligt

Tilfældigt billede

Billeder

 

skov og --