Man besjæles af en særegen eftertænksomhed, når man har ældre i familien, der ikke rigtig kan klare sig. Især er mødet med en kommunes visitator en skræmmende oplevelse. De ser ud til at være en mellemting mellem en af hærens sergeanter og en bøddel. Det vigtigste ser ud til at være at sløre de behov for hjælp, som den ældre har.

Jeg kan forestille mig kommunens stillingsannonce: "Vranten mokke (m/k) søges. Erfaringer fra en koncentrationslejr eller et flygtningencenter ikke en forudsætning, men en fordel"