For 2000 år siden var der en mand der hed Jesus. Mange har villet følge ham - heriblandt paver. Noget af historien blev skæbnens ironi.

Denne Jesus prædikede kærlighedens og opofrelsens sag. Han fortalte, at den som ville være leder, skulle være alles tjener. At menneskene skulle elske sin næsste som sig selv.

Han gav sin dicipel, Peter, opgaven at lede kirken. Efter Peter kom mange, som påtog sig at lede kirken. I starten gik det godt nok, men efterhånden kom der paver der interesserede sig mere for at næsten skulle være tjener og skulle elske paven som sig selv. Man kan sige at Jesu uskyldige budskab blev forrådt af menneskelig grådighed og forfald. Det ironiske var at der endda var paver der hed Innocens, men uskylden var tabt.

Jeg ved ikke om det er blevet bedre i dag, men magt er desværre store organisationers dagsorden - Pavens kirke er en stor organisation.