For et par dage siden havde Kristeligt Dagblad en artikel, der fortalte at folk i USA havde forskellige billeder af Gud. Eet af dem var en hård, dømmende og straffende Gud, der stod bag ulykker og katastrofer.
Det satte mine tanker i gang som udmundede i en samtale med Gert. Læse mere om mine tanker.
Udgangspunktet for tankerne er, at Gud er til og har skabt alt. I denne position holder Gud alt oppe. Hvis Gud trækker sine hænder tilbage, vil det hele falde sammen. Det vil f.eks. kunne rummes i tankerne om jordens undergang. Gud har magt over liv og død, og kan derfor trække sin hånd tilbage, hvilket vil kunne medføre min død. Gud har således magt til at sende sygdom og ulykke. Disse tanker er rene intellektuelle overvejelser, som i sin essens kan vække frygt. Derfor taler vi om Gudsfrygt. Gudsfrygt er således et intellektuelt fænomen.
Men vi har også andre muligheder. Vi kan også se Gud igennem den person som sagde: "Kom til mig alle I som slider jer trætte og bærer tunge byrder og jeg vil give jer hvile" (Matt 11:28) og "Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere" (luk 5:32). Dette giver et helt andet syn på Gud, som den der ønsker at være i harmoni med mennesket og som ønsker at vi kan finde tryghed hos ham. Gud ønsker, at vi skal kunne leve i fred. Her er det vigtigt at forstå fænomenet som en erkendelse modsat en følelse eller en intellektuel overvejelse.
En erkendelse er noget der lever dybt inde i et menneske. Følelser kan være påvirket af vejret, hændelser, teenage, teenagere osv. Her der erkendelse det dybe i et menneske, der kan holde i ulykke og modgang. Og den kristne erkendelse er ikke at Gud dømmer, men at Guds dom er udsagt og gennemført ved at Jesus Kristus døde på korset for mennesker og opstod som sejr over ondskab og død. Dette giver os mulighed for den dybe erkendelse, der fortæller os om Guds kærlighed, omsorg og vilje til at frelse skrøbelige mennesker.